Danmark har længe været kendt som et af de førende lande inden for digitalisering, men en ny redegørelse viser, at Finland nu har overhalet Danmark som det bedste EU-land til digitalisering.
Digitaliseringsminister Marie Bjerre understreger vigtigheden af at accelerere digitaliseringen for at opretholde konkurrenceevnen. I redegørelse med navnet, ‘Danmarks Digitale Vækst 2023, peger Bjerre blandt andet på udfordringer som mangel på IT-specialister og manglende cybersikkerhed. Udfordringer som også kan få betydning for udviklingen af området indenfor AI.
Danmark skal øge digitaliseringen
Det står klart, at Danmark ikke længere er det bedste land til digitalisering i EU. Men digitalisering er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, og det er derfor nødvendigt at adressere udfordringerne og fokusere på digitalisering i små og mellemstore virksomheder samt anvende digitalisering til at fremme den grønne omstilling.
En af de største udfordringer er mangel på IT-specialister. Selvom Danmark rangerer højt i Europa med hensyn til befolkningens basale IT-kompetencer, er vi blevet overhalet af andre lande, når det kommer til antallet af IT-specialister.
De 8 konklusioner fra redegørelsen:
- Danmark er blevet overhalet af Finland som det bedste EU-land til digitalisering.
- Digitalisering kan øge produktiviteten og konkurrenceevnen for virksomheder.
- Digitale platforme giver nye muligheder, men kan også udfordre konkurrencen og reguleringen af tech-giganter.
- SMV’ernes informations- og cybersikkerhed skal styrkes. Inden for AI, har lanceringen af ChatGPT for nylig sat gang i et omspændende forsøg på regulering og sikring af databeskyttelse fra EU’s side.
- Danmark har en stærk digital infrastruktur, men hurtigere internetadgang skal fortsat udbygges.
- Mangel på IT-specialister kan bremse den digitale vækst.
- Danske virksomheder er førende i brugen af avancerede teknologier som robotteknologi, cloud, kunstig intelligens og 3D-print, men der er plads til forbedring i brugen af IoT (sensorteknologi).
- Digitalisering kan bidrage til den grønne omstilling og reducere ressourcespild samt øge energieffektiviteten. Et forskningsprojekt fra Department of Energy’s Lawrence Berkeley National Laboratory, viser, hvordan samarbejdet mellem robotteknologi og kunstig intelligens (AI) kan være med til at øge forskningstempoet indenfor grøn energi.
Læs hele artiklen her: https://www.computerworld.dk/art/282788/bekymret-digitaliseringsminister-dansk-erhvervsliv-er-ikke-laengere-bedst-til-it-i-eu-der-skal-goeres-noget
Læs redegørelsen: https://digmin.dk/Media/638186177595246382/ENDELIG%20Redeg%c3%b8relse%20om%20Danmarks%20Digitale%20V%c3%a6kst%202023.pdf
0 Comments