Feedback før AI DAY
Vi har indhentet feedback fra interesserede før AI DAY 2024, så vi kan optimere konferencen, hvor det er muligt
Op til AI DAY 2024 har vi indhentet værdifuld feedback, da vi er meget interesserede i at høre, hvad deltagerne og interesserede har at sige om forskellige aspekter af arrangementet. Vi har specifikt bedt om input om oplægsholdere, konferencens indhold / emner og den overordnede struktur. Dette hjælper os med at sikre, at vi kan optimere og forbedre oplevelsen, så vi lever op til jeres forventninger og skaber en endnu bedre AI DAY i 2024.
Nedenfor finder I en oversigt over besvarelserne, der viser, hvilke emner deltagerne finder mest interessante til AI DAY. Disse indsigter hjælper os med at skræddersy konferencens indhold, så det bedst muligt imødekommer jeres interesser og behov.
Vi har spurgt jer
“Hvorfor vil du deltage i AI DAY 2024? Hvad er vigtigt for dig? Og er der noget oplægsholderne / arrangørerne særligt bør vide?”
Og I har svaret
“Få inspiration til at bygge gode AI-baserede chatbots men også for at holde mig opdateret på de nyeste værktøjer og trends indenfor AI.”
Jeg deltager i AI-dagen primært for at høre andres konkrete AI-use cases og for at lære, hvordan de har implementeret deres AI-løsninger.
Vi har selv gennemført en række AI-projekter, nogle med stor succes, mens andre projekter ikke blev afsluttet. Derfor ser jeg frem til at få nye perspektiver og inspiration til at forbedre vores egne fremtidige AI-initiativer
“Konkrete usecases hvor der bliver brugt ML til træning af modeller eller eksisterende modeller der kan bruges på store danske datasæt kombineret med GenAI til at give indsigt.
Jeg er selv ved at kigge på at bruge GenAI og ML til at lave en perplexity like løsning til økonomi område i det kommunale, så det kunne være spændende at høre om nogle der har prøvet det af :).”
“Skal bruge dagen sammen med min studiegruppe fra min mini mba i AI 😊 – det ser jeg også rigtig meget frem til.”
“Jeg deltager fordi jeg selv bygger AI-drevne chatbots og er storbruger af LLMs og AI i arbejde og privat.
Jeg har udgivet en chatbot for Danmarks mest succesfulde teleselskab eesy.
Den 1. nov. fjerner vi telefonnummer til kundeservice og så skal den tage over.”
“Vi skal til at i gang med implementering af AI til at automatisere analyser af energiforbrug m.m.”
“Fordi AI uden tvivl bliver/er det næste helt store i den digitale tidsalder.
Er man ikke med, er man bagefter.”
“For at få inspiration fra andre brancher end min egen.”
“Jeg forsøger på at implementere AI i uddannelsesinstitutionen hvor jeg underviser.
At afmystificere misforståelsen om en stejl læringskurv forbundet med indfasning af AI værktøjer i undervisningen.
Det er vigtigt for mig at undgå blind spots forbundet med implementeringsstrategier.”
“Jeg deltager for at få en indsigt i hvordan andre virksomheder har anvendt AI til at forbedre deres forretnings model.
Det inkluderer ideen, implementeringen og anvendelsen.”
“Generel viden om der er nogle tools som jeg ikke kender og mangler.
Viden om hvor man synes at generativ AI er på vej hen.”
“Vi skal implementere AI og automatiseringer. Jeg savner også AI i finans/regnskab.
Men vi skal implementere det alle vegne muligt og har brug for inspiration og konkrete eksempler.”
“For at få inspiration til at implementere AI-løsninger, der kan øge kundetilfredsheden, forbedre effektiviteten og skabe nye forretningsmuligheder.”
“Jeg vil rigtig gerne høre mere om, hvordan vi kan være med til at sikre os selv og vores data nu hvor AI bliver mere og mere fremherskende.
Derudover er jeg meget nysgerrig på brugen af AI i supply chain samt den tekniske vinkel på makskin læring.”
“Jeg investerer en dag i dette med håb om at gå derfra med konkrete værktøjer til at implementere AI i en virksomhed med et forholdsvis end2end perspektiv.
Jeg ønsker viden om AI – men i særdeles også konkrete værktøjer. Det overordnet vil man hurtigt kunne google sig til – eller rettere benytte ChatGPT til.”
“Jeg søger inspiration, use cases og produkter der kan understøtte vores AI strategi.”
“Vi bliver bombarderet med AI og Kunstig intelligens til højre og venstre i kommunerne.
Fremadrettet bliver det en balance at udnytte “teknologierne” bedst muligt, men samtidig have øje for sikkerhed, det etiske aspekt, økonomien, ressourceforbrug osv. Det er en svær balancegang som alle kæmper med.
Men nok især det offentlige da vi har nogle helt konkrete som vi skal overholde. Jeg er derfor med her, men også i andre netværk for at være med til at kunne give kvalificeret input til ledelsen.”
“Relevante Use cases som sidste år – tak.”
“Jeg kunne godt tænke mig at få konkrete cases fra virksomheder, som har igangsat AI internt i virksomheden.
Ikke så meget akademisk, men i øjenhøjde. Sådan kommer du i gang med AI 🙂
Glæder mig .”
“Gerne noget “next step/next level”.
Alle har kørt GPT og Midjourney… what is new?.”
Jeg tror på, at AI bliver en game-changer i fremtiden ... Jeg har oplevet, hvor meget ChatGPT kan effektivisere softwareudvikling, og hvor stor en hjælp det kan være til selv opgaver, man ikke lige regner som oplagte for en LLM.
Her er nogle centrale grunde til, at du skal tilmelde dig.
Personlig netværking
Mød eksperter, iværksættere og virksomheder, der arbejder med AI – ansigt til ansigt.
Direkte læring & sparring
Stil spørgsmål, deltag i debatter og få direkte feedback fra branchens førende.
Mini-sessions og Lynkursus
Få hurtigt indsigt i de nyeste trends og teknologier gennem korte, intensive sessioner.
Forplejning i topklasse
Nyd lækre måltider, snacks og forfriskninger gennem hele dagen i komfortable og luksuriøse omgivelser.
Adgang til Materiale
Modtag præsentationsmaterialet efter konferencen.