Berømtheder er begyndt at bruge generativ AI til at tage kontrol over deres egne billeder og udnytter nu teknologien til at indgå aftaler med kendte brands.

Ved at skabe digitale kopier af sig selv kan berømtheder få mere kontrol over deres eget image og have større fleksibilitet i deres aftaler. Samtidig kan brands bruge de digitale kopier på måder, de aldrig kunne bruge de rigtige berømtheder, blandt andet til ændring af deres udseende, udførelse af utrolige bedrifter og spontane samtaler med kunder.

Berømte kopier 

Tidligere har berømtheder ofte afstået en vis grad af kontrol over deres afbildninger og markedsføringsindhold til brands. Berømtheder behøver nu kun at bruge nogle få minutter i et studie med en 3D-scanner, der kan skabe digitale repræsentationer af dem til utallige timers indhold.

Brugen af generativ AI åbner nye muligheder, men rejser også juridiske og etiske spørgsmål. Ejerne af digitale kopier skal beskytte deres rettigheder og sikre, at brugen af AI-genererede afbildninger er i overensstemmelse med loven. Der er også risiko for, at forbrugere fejlagtigt kan opfatte de digitale kopier som ægte billeder eller videoer af  berømtheder. Har du set afsnit 1 i den nyeste sæson af Black Mirror? Afsnittet giver et skræmmende indblik i problematikken omkring digitale kopier.

Deepfake Tom Cruise

Flere Hollywood-aftaler begynder allerede at dukke op. Virksomheden Metaphysic har for eksempel indgået en aftale om at levere AI-tjenester til en kommende Robert Zemeckis-film med Tom Hanks i hovedrollen.

Metaphysic er måske bedst kendt for sit uofficielle arbejde med en anden filmstjerne: den virale TikTok-konto @DeepTomCruise, hvor en skuespiller efterligner berømtheden ved hjælp af generative AI-værktøjer. Profilen har på nuværende tidspunkt 5,2 millioner følgere.

Læs mere her, https://archive.ph/nMjbV#selection-391.0-427.122

Hvordan påvirker AI fremtiden for følelsesmæssig støtte og terapi?

Et nyt AI-startup ved navn Inflection AI har lanceret deres første produkt, Pi, der står for “personal intelligence”. Pi er designet til at være din personlige følelsesmæssige støtte og er skabt af Reid Hoffman, medstifter af LinkedIn, og Mustafa Suleyman, medstifter af DeepMind. Inflection AI har rejst imponerende $225 millioner sidste år og er i øjeblikket i forhandlinger om at rejse op til $675 millioner.

Pi adskiller sig fra andre chatbots ved at tilbyde en blid og behagelig brugeroplevelse med en brugerflade med en beroligende farvepalette, som skaber en stemning af velvære. Pi er designet til at være en venlig og medfølende lytter, der kan rumme og hjælpe med at tackle dine problemer. I processen med at forfine dens evner har Inflection AI det sidste år ansat omkring 600 deltids-“lærere”, herunder terapeuter, til at træne deres algoritme til at være mere følsom, faktuel korrekt og munter.

Fremtiden for AI og mental sundhed

Folk har allerede eksperimenteret med at bruge chatbots til at få støtte og vejledning især siden lanceringen af ChatGPT. Også chatbotten, Reblika, som tilbyder digital romantik, har gjort sig bemærket. Men Inflection AI ser ud til at have større ambitioner med Pi. Pi kan nemlig chatte via tekst på web-apps, mobilapps, WhatsApp, Facebook Messenger og endda Instagram DMs. Og imponerende nok kan den huske over hundrede vendinger i samtalen.

Selvom AI og teknologi som Pi har potentialet til at give følelsesmæssig støtte og hjælp, er der også visse potentielle negative konsekvenser, der bør overvejes. Først og fremmest må der stilles spørgsmålstegn ved den manglende menneskelig forbindelse: For selvom AI kan simulere samtaler og lytte, kan det ikke erstatte den ægte menneskelige forbindelse og empati, som en terapeut eller støtteperson kan tilbyde. Samtidig er AI  stadig under udvikling, og der er risiko for, at den ikke altid giver præcise eller korrekte råd eller svar.

Beskyttelsen af oplysninger 

Vi ved, at brugen af AI-baserede følelsesmæssige støtteværktøjer kræver deling af personlige oplysninger og følelsesmæssige tilstande. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan disse data bliver indsamlet, opbevaret og brugt af virksomheder som Inflection AI. Beskyttelse af privatlivets fred og sikkerheden omkring personlige oplysninger er også på EU’s dagorden, hvor GDPR-loven allerede nu bliver sat i sæde for at undgå misbrug eller læk af følsomme oplysninger.

Alligevel viser udvikling inden for AI og mental sundhed potentialet i at bruge teknologi til at give støtte og vejledning til mennesker i nød. Den spændende tilføjelse til AI-landskabet kan være med til at åbne døren for mere avancerede og personlige AI-applikationer inden for terapi og følelsesmæssig støtte.

Læs mere her: https://headlineshq.substack.com/p/issue-no-017-ai-eats-therapy?utm_source=tldrai

OpenAIs udfordringer med regulering er langt fra overstået, da deres populære chatbot ChatGPT fortsat er under tilsyn fra europæiske reguleringsmyndigheder.

Tidligere på året blev ChatGPT effektivt forbudt i Italien på grund af påståede overtrædelser af EU’s databeskyttelsesregler. Selvom OpenAI foretog visse ændringer for at imødekomme bekymringerne fra den italienske databeskyttelsesmyndighed (GPDP), er der nu igangværende undersøgelser i Tyskland, Frankrig, Spanien og Canada. Disse reguleringsmæssige bekymringer fokuserer på emner som indsamling og brug af persondata, misinformation genereret af AI-modeller og ophavsretskrænkelser.

Strenge regler 

Den Generelle Databeskyttelsesforordning (GDPR) spiller en afgørende rolle i disse undersøgelser, da den fastsætter strenge regler for dataindsamling og beskyttelse af privatlivet. OpenAIs konkurrenter og samarbejdspartnere på AI-markedet vil også sandsynligvis blive underkastet lignende undersøgelser. Fremadrettet arbejder Den Europæiske Union på Artificial Intelligence Act (AIA) for at håndtere AI-specifikke spørgsmål og klassificere AI-systemer med høj risiko.

Regulatorernes bekymringer omfatter to hovedområder: hvor ChatGPT’s træningsdata kommer fra, og hvordan OpenAI leverer information til brugerne. ChatGPT bruger OpenAI’s store sprogmodeller (LLMs) som GPT-3.5 og GPT-4, der er trænet på store mængder menneskeproduceret tekst. Dette kan potentielt skabe store problemer i henhold til GDPR Loven, der trådte i kraft i 2018. GDPR-regler kræver, at virksomheder skal have udtrykkelig samtykke, før de indsamler personlige oplysninger, og de skal have en lovlig begrundelse for, hvorfor dataene indsamles. Desuden skal virksomheder være gennemsigtige om, hvordan dataene bruges og opbevares.

Selvom OpenAI formåede at løse problemerne med de italienske reguleringsmyndigheder, giver sagen et tidligt indblik i udfordringerne og forhandlingerne mellem reguleringsmyndigheder og AI-virksomheder. OpenAI har stadig konkrete mål at opfylde vedrørende aldersverifikation og forældresamtykke for mindreårige brugere. I sidste ende vil nye love og regler forme fremtidens landskab for AI-virksomheder og deres tjenester.

Læs hele artiklen her: https://www.theverge.com/2023/5/5/23709833/openai-chatgpt-gdpr-ai-regulation-europe-eu-italy

Tidligere Google CEO advarer om, at mennesker vil forelske sig i AI’er. Og det er en berettiget bekymring, da en god del af dem allerede har gjort det.

“Forestil dig en verden, hvor du har en AI-lærer, der øger uddannelsesevnen for alle på ethvert sprog globalt,” Disse teknologier, der generelt er kendt som store sprogmodeller, vil i fremtiden kunne gøre dette, fortæller tidligere CEO, Eric Schmidt i et interview med ABC. Vi står over for ekstraordinære nye udfordringer fra disse teknologier, for hvad sker der, hvis folk forelsker sig i deres AI-lærer? spørger Schmidt. 

Det er et særligt aktuelt eksempel, da The Washington Post netop denne uge rapporterede, at OpenAI-teknologi driver en nyudviklet AI-lærer på en privatskole i Silicon Valley. Og mens nogle måske ryster på hovedet over tanken om, at nogle børn faktisk kan udvikle romantiske følelser for deres AI-lærer, er det faktisk ikke så fjern en tanke.

Digital romantik

Internettet er ofte et sted, hvor både børn og voksne – især dem, der føler sig marginaliserede på en eller anden måde – går til for at finde fællesskab, venskab og nogle gange endda digital romantik. Det er derfor mere end muligt at forestille sig, at chatbots, der efterligner mennesker og er designet til at tilbyde hjælp og omsorg til brugere, kan udfylde sådan et tomrum.

Jo bedre bots bliver til at lyde og handle som mennesker, jo mere udviskes  grænser – ikke nødvendigvis på grund af maskinmanipulation, men på grund af den menneskelige længsel efter forbindelse. Tag f.eks. chatbots som “AI-kæresten” Replika, der er designet til at udfylde rollen som en nær følgesvend. Replikas succes – virksomheden hævder at have to millioner brugere – viser, at mennesker er i stand til at udvikle stærke følelsesmæssige bånd til samtalebots, der er designet til at lyde som rigtige mennesker.

Omfattende konsekvenser   

Schmidt bruger det potente eksempel med sociale medier til at illustrere, hvor omfattende og i mange tilfælde skadelige disse utilsigtede konsekvenser kan være.

“Hvad der skete med sociale medier var, at vi, herunder mig selv, blot tilbød sociale medier, fordi vi havde en simpel model for, hvordan mennesker ville bruge sociale medier,” fortalte Schmidt ABC. “Men se i stedet på, hvordan sociale medier bliver brugt til at blande sig i valg og forårsage skade. Folk er døde på grund af sociale medier.”

Schmidt rejser et vigtigt spørgsmål om de potentielle konsekvenser af at udvikle stærke følelser for AI-teknologi. Selvom det kan være spændende at forestille sig AI-lærere og følgesvende, er det vigtigt at forstå og adressere de etiske, psykologiske og sociale implikationer ved at opbygge sådanne bånd med ikke-menneskelige enheder.

Læs hele artiklen her: https://futurism.com/former-google-ceo-humans-fall-in-love-with-ais

Forskere fra Osaka University har brugt kunstig intelligens til at afkode testpersoners hjerneaktivitet og skabe billeder af det, de ser.

Yu Takagi, en 34-årig neuroforsker og lektor ved Osaka University, kunne ikke tro sine egne øjne, da han en  eftermiddag i september så, hvordan kunstig intelligens afkodede en testpersons hjerneaktivitet og skabte billeder af det på en skærm. Takagi og hans team brugte Stable Diffusion (SD), en dyblæring AI-model udviklet i Tyskland i 2022, til at analysere hjerneafbildninger af testpersoner, der blev vist op til 10.000 billeder, mens de var inde i en MRI-maskine. Efter at Takagi og hans forskningspartner Shinji Nishimoto havde opbygget en simpel model til at “oversætte” hjerneaktivitet til en læsbar format, var Stable Diffusion i stand til at generere billeder med høj præcision, der lignede originalerne forbløffende meget. 

Ikke Tankelæsning 

AI’en kunne gøre dette, selvom den ikke havde set billederne på forhånd eller var trænet til at fremstille resultaterne. Takagi understreger dog, at gennembruddet på nuværende tidspunkt ikke er tankelæsning – AI’en kan kun producere billeder af det, en person har set.

Dette er ikke tankelæsning. Desværre er der mange misforståelser om vores forskning. Vi kan ikke afkode fantasier eller drømme, men selvfølgelig er der potentiale i fremtiden, siger Takagi. 

Men udviklingen har alligevel rejst bekymringer om, hvordan teknologien kan blive brugt i fremtiden, i lyset af en bredere debat om de risici, AI generelt udgør. I et åbent brev sidste måned opfordrede teknologiledere, herunder Tesla-grundlægger Elon Musk og Apple-medstifter Steve Wozniak, til en pause i udviklingen af AI på grund af “dybtgående risici for samfundet og menneskeheden.”

Og trods sin begejstring erkender Takagi, at frygten omkring tankelæsningsteknologi ikke er uden berettigelse, på grund af muligheden for misbrug af personer med ond vilje eller uden samtykke.

Fremtidens hjerneteknologi?

Takagi og Nishimotos forskning har vakt stor opmærksomhed i teknologifællesskabet, der er blevet intensiveret af hastige fremskridt inden for AI, herunder frigivelsen af ChatGPT, der producerer menneskelignende tekst som svar på brugerens input. Alligevel er Takagi og Nishimoto forsigtige med ikke at lade sig rive med af deres resultater.

For trods fremskridt inden for neurale grænseflader – herunder elektroencefalografi (EEG) hjernecomputere, der registrerer hjernens bølger via elektroder, der er forbundet til en persons hoved, og fMRI, der måler hjerneaktivitet ved at registrere ændringer i blodgennemstrømningen – mener forskerne, at vi kan være årtier fra at kunne afkode visuelle oplevelser, der kun eksisterer i fantasien, på en præcis og pålidelig måde. Men Takagi ser dog en fremtid, hvor teknologien kunne bruges til kliniske, kommunikationsmæssige eller endda underholdningsformål.

Læs hele artiklen her: https://www.aljazeera.com/economy/2023/4/7/could-ai-read-minds-somedayjapanese-breakthrough-sparks-debate?utm_source=tldrai

En række prominente computerspecialister, herunder den teknologiske forgangsmand, Elon Musk og Apples medstifter Steve Wozniak, opfordrer til en seks måneders pause for at overveje risiciene ved udrulningen af avanceret kunstig intelligens (AI).

Skridtet kommer som en reaktion på den nylige frigivelse af GPT-4 af San Francisco-virksomheden OpenAI, en mere avanceret efterfølger til deres udbredte AI-chatbot, ChatGPT. I et åbent brev advarer eksperter om, at AI-systemer med en intelligens, der matcher menneskelig intelligens, kan udgøre dybtgående risici for samfundet og menneskeheden.  Disse risici handler bl.a. om udbredelsen af disinformation på internettet og automatisering af arbejdspladser, samt mere katastrofale fremtidige risici, der strækker sig ind i sciencefiction-verdenen.

Ude af kontrol 

Brevet påpeger, at AI-laboratorierne i de seneste måneder har været låst i vanvittig konkurrence for at udvikle og implementere stadig mere kraftfulde digitale hjerner, som ingen – ikke engang deres skabere – kan forstå, forudsige eller pålideligt kontrollere.  Alle AI-laboratorier opfordres til øjeblikkeligt at tage en pause i mindst seks måneder fra træningen af AI-systemer, der er mere kraftfulde end GPT-4.

Initiativet til brevet kom fra det almennyttige Future of Life Institute, og blandt underskriverne finder vi Turing-prisvindende AI-pionér Yoshua Bengio, andre førende AI-forskere som Stuart Russell og Gary Marcus, samt kendte navne som Wozniak, tidligere præsidentkandidat Andrew Yang og Rachel Bronson, præsident for Bulletin of the Atomic Scientists.

Ikke alle er enige i opfordringen til en pause, og skeptikere mener, at brevet er vagt og ikke tager højde for de regulative problemer, der er forbundet med at stoppe udviklingen. Men signaturerne på brevet understreger, at den nuværende teknologi allerede udgør enorme risici, som vi ikke er forberedte på, og med fremtidens teknologi kan tingene kun blive værre.

Læs hele artiklen her: https://www.npr.org/2023/03/29/1166896809/tech-leaders-urge-a-pause-in-the-out-of-control-artificial-intelligence-race?utm_source=tldrai 

En ny rapport om fremskridt inden for AI fremhæver, hvordan topmoderne systemer nu tilhører Big Tech-virksomheder. Det er disse virksomheder, der nu får mulighed for at beslutte, hvordan man afvejer risiko og muligheder på det hurtigvoksende område.

AI Index 2023 – udarbejdet af forskere fra Stanford University samt AI-virksomheder som Google, Anthropic og Hugging Face – antyder, at AI-verdenen bevæger sig ind i en ny udviklingsfase. I løbet af det sidste år er et stort antal AI-værktøjer blevet almindeligt anvendt, ligefra chatbots som ChatGPT til billedgenereringssoftware som Midjourney. Men beslutningerne om, hvordan man implementerer denne teknologi, og hvordan man afvejer risiko og muligheder, ligger fast i virksomhedernes hænder.

Mangel på ressourcer

AI Index påpeger, at akademiske institutioner i mange år har været førende indenfor udviklingen af topmoderne AI-systemer, men at industrien nu for alvor har overtaget.  Dette skyldes primært de stigende krav til ressourcer – i form af data, personale og computerkraft – der kræves for at skabe sådanne applikationer.

For eksempel oprettede OpenAI i 2019 GPT-2, en stor sprogmodel, eller LLM (Large Language Model), som er den samme type applikation, der bruges til at drive ChatGPT og Microsofts chatbot Bing. GPT-2 kostede omkring $50.000 at træne og indeholder 1,5 milliarder parametre (en metrik der måler en models størrelse og relative kompleksitet). Spring frem til 2022, og Google skabte sin egen topmoderne LLM kaldet PaLM. Dette kostede anslået $8 millioner at træne og indeholder 540 milliarder parametre, hvilket gør den 360 gange større end GPT-2 og 160 gange dyrere.

Udviklingen af AI kræver stadig flere ressourcer, hvilket flytter magtbalancen i retning af virksomhederne. Mange eksperter i AI-verdenen er bekymrede for, at erhvervslivets incitamenter vil føre til farlige resultater, da virksomheder skynder sig at lancere produkter og nedprioriterer sikkerhedsmæssige bekymringer.

Læs mere her: https://www.theverge.com/23667752/ai-progress-2023-report-stanford-corporate-control