Danmark har længe været kendt som et af de førende lande inden for digitalisering, men en ny redegørelse viser, at Finland nu har overhalet Danmark som det bedste EU-land til digitalisering.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre understreger vigtigheden af at accelerere digitaliseringen for at opretholde konkurrenceevnen. I redegørelse med navnet, ‘Danmarks Digitale Vækst 2023, peger Bjerre blandt andet på udfordringer som mangel på IT-specialister og manglende cybersikkerhed. Udfordringer som også kan få betydning for udviklingen af området indenfor AI.

Danmark skal øge digitaliseringen

Det står klart, at Danmark ikke længere er det bedste land til digitalisering i EU. Men digitalisering er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, og det er derfor nødvendigt at adressere udfordringerne og fokusere på digitalisering i små og mellemstore virksomheder samt anvende digitalisering til at fremme den grønne omstilling.

En af de største udfordringer er mangel på IT-specialister. Selvom Danmark rangerer højt i Europa med hensyn til befolkningens basale IT-kompetencer, er vi blevet overhalet af andre lande, når det kommer til antallet af IT-specialister.

De 8 konklusioner fra redegørelsen: 

• Danmark er blevet overhalet af Finland som det bedste EU-land til digitalisering.
• Digitalisering kan øge produktiviteten og konkurrenceevnen for virksomheder.
• Digitale platforme giver nye muligheder, men kan også udfordre konkurrencen og reguleringen af tech-giganter.
• SMV’ernes informations- og cybersikkerhed skal styrkes. Inden for AI, har lanceringen af ChatGPT for nylig sat gang i et omspændende forsøg på regulering og sikring af databeskyttelse fra EU’s side. 
• Danmark har en stærk digital infrastruktur, men hurtigere internetadgang skal fortsat udbygges.
• Mangel på IT-specialister kan bremse den digitale vækst.
• Danske virksomheder er førende i brugen af avancerede teknologier som robotteknologi, cloud, kunstig intelligens og 3D-print, men der er plads til forbedring i brugen af IoT (sensorteknologi).
• Digitalisering kan bidrage til den grønne omstilling og reducere ressourcespild samt øge energieffektiviteten. Et forskningsprojekt fra Department of Energy’s Lawrence Berkeley National Laboratory, viser, hvordan samarbejdet mellem robotteknologi og kunstig intelligens (AI) kan være med til at øge forskningstempoet indenfor grøn energi. 

Læs hele artiklen her: https://www.computerworld.dk/art/282788/bekymret-digitaliseringsminister-dansk-erhvervsliv-er-ikke-laengere-bedst-til-it-i-eu-der-skal-goeres-noget

Læs redegørelsen: https://digmin.dk/Media/638186177595246382/ENDELIG%20Redeg%c3%b8relse%20om%20Danmarks%20Digitale%20V%c3%a6kst%202023.pdf

OpenAIs udfordringer med regulering er langt fra overstået, da deres populære chatbot ChatGPT fortsat er under tilsyn fra europæiske reguleringsmyndigheder.

Tidligere på året blev ChatGPT effektivt forbudt i Italien på grund af påståede overtrædelser af EU’s databeskyttelsesregler. Selvom OpenAI foretog visse ændringer for at imødekomme bekymringerne fra den italienske databeskyttelsesmyndighed (GPDP), er der nu igangværende undersøgelser i Tyskland, Frankrig, Spanien og Canada. Disse reguleringsmæssige bekymringer fokuserer på emner som indsamling og brug af persondata, misinformation genereret af AI-modeller og ophavsretskrænkelser.

Strenge regler 

Den Generelle Databeskyttelsesforordning (GDPR) spiller en afgørende rolle i disse undersøgelser, da den fastsætter strenge regler for dataindsamling og beskyttelse af privatlivet. OpenAIs konkurrenter og samarbejdspartnere på AI-markedet vil også sandsynligvis blive underkastet lignende undersøgelser. Fremadrettet arbejder Den Europæiske Union på Artificial Intelligence Act (AIA) for at håndtere AI-specifikke spørgsmål og klassificere AI-systemer med høj risiko.

Regulatorernes bekymringer omfatter to hovedområder: hvor ChatGPT’s træningsdata kommer fra, og hvordan OpenAI leverer information til brugerne. ChatGPT bruger OpenAI’s store sprogmodeller (LLMs) som GPT-3.5 og GPT-4, der er trænet på store mængder menneskeproduceret tekst. Dette kan potentielt skabe store problemer i henhold til GDPR Loven, der trådte i kraft i 2018. GDPR-regler kræver, at virksomheder skal have udtrykkelig samtykke, før de indsamler personlige oplysninger, og de skal have en lovlig begrundelse for, hvorfor dataene indsamles. Desuden skal virksomheder være gennemsigtige om, hvordan dataene bruges og opbevares.

Selvom OpenAI formåede at løse problemerne med de italienske reguleringsmyndigheder, giver sagen et tidligt indblik i udfordringerne og forhandlingerne mellem reguleringsmyndigheder og AI-virksomheder. OpenAI har stadig konkrete mål at opfylde vedrørende aldersverifikation og forældresamtykke for mindreårige brugere. I sidste ende vil nye love og regler forme fremtidens landskab for AI-virksomheder og deres tjenester.

Læs hele artiklen her: https://www.theverge.com/2023/5/5/23709833/openai-chatgpt-gdpr-ai-regulation-europe-eu-italy

Europæiske lovgivere er kommet et skridt nærmere vedtagelsen af nye regler for regulering af kunstig intelligens værktøjer som ChatGPT, efter en afgørende afstemning torsdag, hvor de blev enige om et strengere udkast til lovgivning.

Den forventede AI-lovgivning fra EU ser ud til at blive verdens første omfattende lovgivning, der styrer teknologien med nye regler om brugen af ​​facial recognition, biometrisk overvågning og andre AI-applikationer.

Lang tids forhandlinger

Efter to års forhandlinger forventes lovforslaget nu at gå videre til næste fase af processen, hvor lovgivere afklarer detaljerne sammen med den Europæiske Kommission og de enkelte medlemsstater. Ifølge forslagene vil AI-værktøjer blive klassificeret efter deres opfattede risikoniveau, fra lavt til uacceptabelt. Regeringer og virksomheder, der bruger disse værktøjer, vil have forskellige forpligtelser afhængigt af risikoniveauet.

Torsdag morgen stemte parlamentarikerne for at forbyde brugen af facial recognition i offentlige rum, prædiktive politiredskaber og indføre nye gennemsigtighedsforanstaltninger på generative AI-applikationer som OpenAI’s ChatGPT.

Lovforslaget skal stemmes om i en plenarforsamling i det Europæiske Parlament i juni, før de endelige vilkår aftales i “trilog”-forhandlinger, der involverer repræsentanter fra det Europæiske Parlament, Rådet for den Europæiske Union og den Europæiske Kommission.

Efter at vilkårene er blevet fastlagt, og loven træder i kraft, vil der være en nådeperiode på omkring to år for de berørte parter til at overholde regulativerne.

Læs mere her: https://www.reuters.com/technology/eu-lawmakers-committees-agree-tougher-draft-ai-rules-2023-05-11/