Ifølge artiklen WTF Happened In 2023? vil de økonomiske historikere i 2073 vende blikket mod de seneste halvtreds års vækst og overflod og undre sig: Hvad skete der i 2023? 

Artiklen beskriver, hvordan 2023 synes at være et skæringspunkt, hvor samfundet bevæger sig væk fra en periode med stagnation og mod en fase med acceleration. Dette er inspireret af tidligere perioder i historien, hvor økonomiske og teknologiske fremskridt tog en drastisk vending. For eksempel sås en lignende overgang i året 1971, hvor fremskridt aftog efter den tidligere vækst. Måske er 2023 et lignende vendepunkt, men denne gang i retning af acceleration og optimisme.

Teknologisk Acceleration 

En ny form for optimisme har vundet indpas i 2023 – “pragmatisk optimisme”. Forfatteren af artiklen kalder dette en balance mellem realisme og optimisme. Efter en periode med overdrevet pessimisme er samfundet begyndt at erkende, at virkeligheden ikke er så slem som frygtet. Den pragmatiske optimisme fokuserer på de opnåelige fremskridt og bruger dem som fundament for positiv forandring.

Artiklen fremhæver, hvordan teknologisk acceleration er en central faktor i overgangen fra stagnation til acceleration. Og netop kunstig intelligens (AI) spiller en afgørende rolle i denne udvikling. AI er begyndt at fungere effektivt og bringer fremskridt i rumfart, energiproduktion og meget mere. AI bruges til at optimere processer, forudsige resultater og skabe nye muligheder. Den nye effektive udnyttelse af AI er med til at drive den overordnede fremgang.

Artiklen argumenterer også for, at optimismen og fremskridtet er mere globalt end nogensinde før. Folk verden over engagerer sig i at udforske og replicere innovationer. Den globale tilgængelighed af viden og teknologi har skabt et miljø, hvor pragmatisk optimisme og selvstændig handling kan blomstre.

Fremtidige Udfordringer

Selvom artiklen er optimistisk, anerkender den også udfordringerne ved at bevæge sig fra stagnation til acceleration. For  regulering og kompleksitet kan bremse fremskridtet. Derudover skal der arbejdes på at uddanne og træne en arbejdsstyrke, der kan udnytte de nye teknologier. Politisk engagement og samarbejde er også afgørende for at realisere potentialet i den store acceleration.

I sidste ende står vi over for en kombination af teknologisk fremskridt og positivt skiftende holdninger, der kan resultere i en epoke med øget innovation og fremgang. Sammen med kunstig intelligens og andre avancerede teknologier skaber pragmatisk optimisme og en global vilje til handling en unik mulighed for at forme fremtiden positivt.

Udgivelsen af nye AI værktøjer har tvunget flere og flere til at tage stilling til deres fremtidige jobsituation og til det alvorlige spørgsmål, “er mit job i fare?

Copywriters verden over mister allerede arbejde, da deres kunder skifter til generative AI-værktøjer som ChatGPT, som overtager indholdsproduktionen. Men kan sprogmodellerne virkelig gøre det bedre og fuldstændig erstatte mennesket?

Blogindlæg på bestilling 

For nylig har WordPress fået et nyt AI-værktøj, der kan skrive blogindlæg for dig. Den nye tilføjelse kan redigere tekstens tone og lader brugeren vælge mellem stilarter som ‘provokerende’ og ‘formel’. Værktøjet kan også rette stavefejl og grammatik samt oversætte mellem 12 sprog, herunder engelsk, spansk, fransk, kinesisk og hindi.

Det er blot det seneste eksempel på AI-tekstgenerering, men tilgængeligheden på en af verdens største platforme til blogging og indholdsadministration vil, uden tvivl, sprede denne teknologi yderligere på nettet.

Men selvom værktøjet giver brugerne mulighed for at generere varieret indhold efter behov og i betydelig grad reducerer den tid og indsats, der kræves til indholdsoprettelse, bekymrer flere sig om, at nettet vil blive oversvømmet af lavkvalitets AI-genereret spam. Samtidig er generative AI-værktøjer berygtet for at være unøjagtige, og den standardkopi, de producerer, er ofte kedelig eller forældet.

Hvor slemt står det til?

En ny forskningsartikel har undersøgt jobmarkedet i flere europæiske lande mellem 2011 og 2019 for at se, hvad der virkelig skete, da dyb-læringsteknikken opstod som en måde at automatisere opgaver såsom transkription af tale, billedanalyse og anbefalinger for sociale feeds og e-handelssider.

Forskerne konkluderede, at brancher, hvor AI kunne være mest nyttig, ikke oplevede jobnedskæringer. Faktisk var der en stigning på omkring 5% i antallet af beskæftigede inden for mere specialiserede job, der var sårbare over for AI. Dette støtter ideen om, at ny teknologi kan øge efterspørgslen efter mere dygtige arbejdstagere, samtidig med at den erstatter dem, der udfører rutinearbejde.

Læs mere her, https://www.theverge.com/2023/6/7/23752261/wordpress-automattic-generative-ai-writing-tool-plug-in-jetpack 

og her, https://archive.ph/38h5o

Hvordan ser fremtidens AGI-systemer ud ifølge manden bag OpenAI og den succesfulde sprogmodel ChatGPT, Sam Altman? 

I en artikel på OpenAIs hjemmeside, diskuterer han deres mission om at sikre, at kunstig generel intelligens (AGI) – AI-systemer, der er generelt klogere end mennesker – gavner hele menneskeheden. 

Ifølge Altman kan teknologien nemlig hjælpe med at forbedre menneskeheden ved at mindske overflod, forbedre den globale økonomi og bidrage til opdagelsen af ny videnskabelig viden. Vi skal forestille os en verden, hvor vi alle har adgang til hjælp til næsten enhver kognitiv opgave og hvor mulighederne for menneskelig opfindsomhed og kreativitet er uendelige. 

Risiko for misbrug

Altman peger dog også AGI’s potentielle negative konsekvenser. For AGI kommer med alvorlig risiko for misbrug, drastiske ulykker og samfundsmæssig forstyrrelser. Men fordi fordelene ved AGI er så store, mener folkene bag OpenAI ikke, at det er muligt eller ønskeligt for samfundet at stoppe udviklingen for evigt; i stedet skal samfundet og udviklerne af AGI finde ud af, hvordan man gør det rigtigt.

I den sammenhæng fremhæver Altman vigtigheden i gradvist at implementere stadig mere kraftfulde AI-systemer og få erfaring med at betjene dem i den virkelige verden. Han mener, at dette er den bedste måde at styre AGI’s eksistens på. En gradvis overgang giver tid til at folk, politikere og institutioner kan forstå, hvad der sker, opleve fordelene og ulemperne, tilpasse vores økonomi og implementere regulering.

Altman og OpenAI understreger altså behovet for at tage forholdsregler og arbejde med sikkerhed og evner samtidigt, og de erkender, at det ikke er hensigtsmæssigt at tale om dem separat, da de er forbundet på mange måder. 

Offentlig indsigt og træning 

OpenAI mener også, at uafhængige revisioner bør foretages, inden nye systemer frigives, og at offentlige standarder for vurdering af træningsforløb, sikkerhedsvurderinger og anvendelse af modeller bør etableres. De mener, at de store verdensregeringer bør have indsigt i træningsforløb over en vis skala.

Fremtiden for menneskeheden bør bestemmes af menneskeheden, lyder ordene fra Altman, som understreger, at det er vigtigt, at dele oplysninger om fremskridt med offentligheden. Der bør være stor kritisk gennemgang af alle bestræbelser på at opbygge AGI samt offentlig konsultation vedrørende væsentlige beslutninger.

Sam Altman og OpenAI forestiller sig en verden, hvor menneskeheden blomstrer på en måde, der sandsynligvis er umulig for os at fatte fuldt ud. De håber, at bidrage til en AGI, der er i overensstemmelse med en sådan blomstring. Altman erkender, at fremskridtene med AGI-systemer sandsynligvis vil fortsætte hastigt derfra. Hvis dette er tilfældet, kan verden blive ekstremt anderledes end i dag, og risiciene være ekstraordinære. 

Læs mere her, https://openai.com/blog/planning-for-agi-and-beyond 

Forskere fra Osaka University har brugt kunstig intelligens til at afkode testpersoners hjerneaktivitet og skabe billeder af det, de ser.

Yu Takagi, en 34-årig neuroforsker og lektor ved Osaka University, kunne ikke tro sine egne øjne, da han en  eftermiddag i september så, hvordan kunstig intelligens afkodede en testpersons hjerneaktivitet og skabte billeder af det på en skærm. Takagi og hans team brugte Stable Diffusion (SD), en dyblæring AI-model udviklet i Tyskland i 2022, til at analysere hjerneafbildninger af testpersoner, der blev vist op til 10.000 billeder, mens de var inde i en MRI-maskine. Efter at Takagi og hans forskningspartner Shinji Nishimoto havde opbygget en simpel model til at “oversætte” hjerneaktivitet til en læsbar format, var Stable Diffusion i stand til at generere billeder med høj præcision, der lignede originalerne forbløffende meget. 

Ikke Tankelæsning 

AI’en kunne gøre dette, selvom den ikke havde set billederne på forhånd eller var trænet til at fremstille resultaterne. Takagi understreger dog, at gennembruddet på nuværende tidspunkt ikke er tankelæsning – AI’en kan kun producere billeder af det, en person har set.

Dette er ikke tankelæsning. Desværre er der mange misforståelser om vores forskning. Vi kan ikke afkode fantasier eller drømme, men selvfølgelig er der potentiale i fremtiden, siger Takagi. 

Men udviklingen har alligevel rejst bekymringer om, hvordan teknologien kan blive brugt i fremtiden, i lyset af en bredere debat om de risici, AI generelt udgør. I et åbent brev sidste måned opfordrede teknologiledere, herunder Tesla-grundlægger Elon Musk og Apple-medstifter Steve Wozniak, til en pause i udviklingen af AI på grund af “dybtgående risici for samfundet og menneskeheden.”

Og trods sin begejstring erkender Takagi, at frygten omkring tankelæsningsteknologi ikke er uden berettigelse, på grund af muligheden for misbrug af personer med ond vilje eller uden samtykke.

Fremtidens hjerneteknologi?

Takagi og Nishimotos forskning har vakt stor opmærksomhed i teknologifællesskabet, der er blevet intensiveret af hastige fremskridt inden for AI, herunder frigivelsen af ChatGPT, der producerer menneskelignende tekst som svar på brugerens input. Alligevel er Takagi og Nishimoto forsigtige med ikke at lade sig rive med af deres resultater.

For trods fremskridt inden for neurale grænseflader – herunder elektroencefalografi (EEG) hjernecomputere, der registrerer hjernens bølger via elektroder, der er forbundet til en persons hoved, og fMRI, der måler hjerneaktivitet ved at registrere ændringer i blodgennemstrømningen – mener forskerne, at vi kan være årtier fra at kunne afkode visuelle oplevelser, der kun eksisterer i fantasien, på en præcis og pålidelig måde. Men Takagi ser dog en fremtid, hvor teknologien kunne bruges til kliniske, kommunikationsmæssige eller endda underholdningsformål.

Læs hele artiklen her: https://www.aljazeera.com/economy/2023/4/7/could-ai-read-minds-somedayjapanese-breakthrough-sparks-debate?utm_source=tldrai

En række prominente computerspecialister, herunder den teknologiske forgangsmand, Elon Musk og Apples medstifter Steve Wozniak, opfordrer til en seks måneders pause for at overveje risiciene ved udrulningen af avanceret kunstig intelligens (AI).

Skridtet kommer som en reaktion på den nylige frigivelse af GPT-4 af San Francisco-virksomheden OpenAI, en mere avanceret efterfølger til deres udbredte AI-chatbot, ChatGPT. I et åbent brev advarer eksperter om, at AI-systemer med en intelligens, der matcher menneskelig intelligens, kan udgøre dybtgående risici for samfundet og menneskeheden.  Disse risici handler bl.a. om udbredelsen af disinformation på internettet og automatisering af arbejdspladser, samt mere katastrofale fremtidige risici, der strækker sig ind i sciencefiction-verdenen.

Ude af kontrol 

Brevet påpeger, at AI-laboratorierne i de seneste måneder har været låst i vanvittig konkurrence for at udvikle og implementere stadig mere kraftfulde digitale hjerner, som ingen – ikke engang deres skabere – kan forstå, forudsige eller pålideligt kontrollere.  Alle AI-laboratorier opfordres til øjeblikkeligt at tage en pause i mindst seks måneder fra træningen af AI-systemer, der er mere kraftfulde end GPT-4.

Initiativet til brevet kom fra det almennyttige Future of Life Institute, og blandt underskriverne finder vi Turing-prisvindende AI-pionér Yoshua Bengio, andre førende AI-forskere som Stuart Russell og Gary Marcus, samt kendte navne som Wozniak, tidligere præsidentkandidat Andrew Yang og Rachel Bronson, præsident for Bulletin of the Atomic Scientists.

Ikke alle er enige i opfordringen til en pause, og skeptikere mener, at brevet er vagt og ikke tager højde for de regulative problemer, der er forbundet med at stoppe udviklingen. Men signaturerne på brevet understreger, at den nuværende teknologi allerede udgør enorme risici, som vi ikke er forberedte på, og med fremtidens teknologi kan tingene kun blive værre.

Læs hele artiklen her: https://www.npr.org/2023/03/29/1166896809/tech-leaders-urge-a-pause-in-the-out-of-control-artificial-intelligence-race?utm_source=tldrai