En opsigtsvækkende ny artikel viser, hvor kraftfuld AI er ved at blive – og hvordan det kan påvirke alles job.

Historien kommer fra The Atlantic og er en omfattende dybdegående undersøgelse af OpenAI’s nuværende arbejde, komplet med et interview med CEO Sam Altman.

Med titlen ”Ved Sam Altman, Hvad Han Skaber?” (Does Sam Altman know what he’s creating?), viser artiklen, hvor langt OpenAI er nået, i forsøget på at oprette stærke, måske endda superintelligente, AI-systemer. Og artiklen går også i detaljer omkring, hvor bekymret Altman er over AI’s indvirkning på beskæftigelsen.

Hvorfor det betyder noget

Artiklen afslører tidligere ukendte detaljer om OpenAI og forbinder yderligere prikkerne mellem virksomhedens nuværende arbejde og den mulige udvikling af kunstig generel intelligens (AGI) eller “overmenneskelige maskiner”.

OpenAI har langt mere farlig AI, end det offentligheden har adgang til i dag. I interviewet siger Altman, at OpenAI har ”en farlig kunstig intelligens, som hans firma havde bygget, men aldrig ville frigive.”

Dette indikerer klart, at OpenAI eksperimenterer med, og vælger ikke at frigive, AI med forskellige (og farligere) kapaciteter, end vi ser i dag. Dette betyder også, at langt mere farlig open-source AI sandsynligvis allerede eksisterer.

OpenAI’s “red-teaming” indsats (indsats for at gøre AI modellerne sikrere) opdagede, at GPT-4 kunne give ”ondskabsfulde råd” om for eksempel at bygge bomber og planlægge terrorangreb. Som svar lagde OpenAI sikkerhedsforanstaltninger på plads, så brugere ikke kunne få adgang til disse oplysninger, når de brugte GPT-4. Men open-source modeller fra andre udviklere/organisationer har ikke nødvendigvis denne type af sikkerhedsforanstaltninger.

Autonome AI modeller/systemer er på vej

OpenAI planlægger også allerede at bygge autonome AI-systemer. Ilya Sutskever, en OpenAI-medstifter, der også talte med The Atlantic, spekulerede på, hvordan vi til sidst vil have AI-systemer, der i det væsentlige samarbejder på egen hånd for at danne ”autonome virksomheder,” der kan være uden fuld menneskelig kontrol. Han antyder, at en enkelt sådan organisation ville være så kraftfuld som 50 Apple virksomheder eller Google virksomheder. Dette lyder som science fiction, men det er det ikke.

Det er klart fra interviewet, at Altman og OpenAI tror, at kunstig generel intelligens og meget avancerede autonome systemer ikke kun er mulige, men kommer relativt snart.

Og tempoet indenfor udviklingen af AI, lader ikke til at blive sat ned. Flere gange udtrykte Altman behovet for at fortsætte med at udvide teknologien.

Dette vil have en indvirkning på jobs. Altman er klar over AI’s indvirkning på beskæftigelsen. ”Arbejdspladser vil bestemt forsvinde, punktum.” Han bemærker, at vi ofte vil erstatte disse job med nye, bedre job.

Vi kommer formentlig til at se en massiv indvirkning på jobmarkedet i de næste 2-3 år.

Hvad skal der gøres ved det

Vi kan ikke længere ignorere AI’s mulige indvirkning på beskæftigelsen. Indtil nu har AI-modeller hovedsageligt været trænet på tekst. Men modellerne lærer nu hurtigt fra andre typer medier som kode, billeder, videoer, lyd og mere. Dette vil meget hurtigt resultere i betydeligt mere kraftfulde og kapable AI-systemer, end vi kender dem i dag.

Flere sociale kommentatorer og teologer er bekymrede. Er det muligt, at en ny religion kunne udvikle sig omkring AI? 

De argumenterer for, at AI kan blive objektet for en religiøs tilbedelse, et “sted” hvor mennesker søger sikkerhed og visdom fra en kunstig enhed, der optræder som en alvidende guddom. Det er en udvikling, som i den grad kan påvirke samfundet og ændre måden, vi forstår og praktiserer religion på.

En kilde til åbenbaring  

Vi ved allerede, at AI kan generere tekst og meget af det. Det er derfor ikke svært at forestille sig, at AI også har potentialet til at generere skrifter og blive en kilde til åbenbaring, der kan transformere tro og skabe en ny form for religiøsitet. Selvom tanken stadig er fiktion, er spørgsmålet om guddommeliggørelsen af AI ikke umulig. 

Forstil dig eksempelvis, at AI kan ændre den måde, religiøse tjenester og prædikener udføres på ved at skabe figurer, der kan levere indhold med både følelse, refleksion og relevans ved hjælp af avancerede AI-værktøjer som ChatGPT. 

Selvom AI-teknologi kan have visse fordele, skal vi stadig være opmærksomme på de potentielle risici og udfordringer, herunder potentiel diskrimination og manglende evne til at opretholde ægte, personlig kontakt og åndelig omsorg. Alligevel er det værd at huske på, at pandemien ændrede vores forhold til skærmen, som viste sig at være en god erstatning for den fysiske tilstedeværelse. 

Forestil dig så nu en skærmskikkelse, til rådighed døgnet rundt, der kan lytte, reagere og forstå individuelle oplevelser og svare derefter. Populariteten af chatbots inden for mental sundhed antyder, at dette måske ikke er helt urealistisk.

Hvem ved, hvad fremtiden bringer? 

Læs mere her, https://thewalrus.ca/ai-religion/?utm_source=tldrai 

En ny undersøgelse viser, at folk er mere tilbøjelige til at stole på tweets genereret af AI-modellen GPT-3 end på indhold skrevet af mennesker – en klar reminder om, hvor kraftfulde AI-sprogmodeller kan være til at informere eller vildlede offentligheden.

Forskerne fandt ud af, at deltagerne i undersøgelsen havde svært ved at skelne mellem tweets skrevet af AI-modellen og tweets skrevet af mennesker. Faktisk var deltagerne bedre til at identificere sand information, når den kom fra AI-modellen, og havde sværere ved at genkende desinformation skrevet af AI-modellen. 

Umuligt at skelne 

Forskerne indsamlede tweets om videnskabelige emner som vacciner og klimaforandringer og bad GPT-3 om at generere nye tweets med både korrekt og ukorrekt information. Resultaterne viste, at GPT-3-genererede tweets var “umulige at skelne” fra ægte tweets.

Alligevel er der visse begrænsninger ved undersøgelsen, herunder at deltagerne skulle vurdere tweets uden kontekst og dermed ikke kunne se Twitter-profiler eller tidligere tweets, der kunne hjælpe dem med at identificere bots eller vildledende indhold.

Studiet konkluderede også, at deltagerne i undersøgelsen var bedre til at vurdere nøjagtigheden af tweets end GPT-3 i visse tilfælde. Forskerne mener, at forbedring af træningsdatasæt, der bruges til at udvikle sprogmodeller, kan gøre det sværere for dårlige aktører at bruge disse værktøjer til at sprede desinformationskampagner. 

Desuden understreger forskerne, at en langsigtet strategi til at imødegå desinformation er at fremme kritisk tænkning, så folk er bedre rustet til at skelne mellem fakta og fiktion. 

Læs mere her, https://www.theverge.com/2023/6/28/23775311/gpt-3-ai-language-models-twitter-disinformation-study 

Udgivelsen af nye AI værktøjer har tvunget flere og flere til at tage stilling til deres fremtidige jobsituation og til det alvorlige spørgsmål, “er mit job i fare?

Copywriters verden over mister allerede arbejde, da deres kunder skifter til generative AI-værktøjer som ChatGPT, som overtager indholdsproduktionen. Men kan sprogmodellerne virkelig gøre det bedre og fuldstændig erstatte mennesket?

Blogindlæg på bestilling 

For nylig har WordPress fået et nyt AI-værktøj, der kan skrive blogindlæg for dig. Den nye tilføjelse kan redigere tekstens tone og lader brugeren vælge mellem stilarter som ‘provokerende’ og ‘formel’. Værktøjet kan også rette stavefejl og grammatik samt oversætte mellem 12 sprog, herunder engelsk, spansk, fransk, kinesisk og hindi.

Det er blot det seneste eksempel på AI-tekstgenerering, men tilgængeligheden på en af verdens største platforme til blogging og indholdsadministration vil, uden tvivl, sprede denne teknologi yderligere på nettet.

Men selvom værktøjet giver brugerne mulighed for at generere varieret indhold efter behov og i betydelig grad reducerer den tid og indsats, der kræves til indholdsoprettelse, bekymrer flere sig om, at nettet vil blive oversvømmet af lavkvalitets AI-genereret spam. Samtidig er generative AI-værktøjer berygtet for at være unøjagtige, og den standardkopi, de producerer, er ofte kedelig eller forældet.

Hvor slemt står det til?

En ny forskningsartikel har undersøgt jobmarkedet i flere europæiske lande mellem 2011 og 2019 for at se, hvad der virkelig skete, da dyb-læringsteknikken opstod som en måde at automatisere opgaver såsom transkription af tale, billedanalyse og anbefalinger for sociale feeds og e-handelssider.

Forskerne konkluderede, at brancher, hvor AI kunne være mest nyttig, ikke oplevede jobnedskæringer. Faktisk var der en stigning på omkring 5% i antallet af beskæftigede inden for mere specialiserede job, der var sårbare over for AI. Dette støtter ideen om, at ny teknologi kan øge efterspørgslen efter mere dygtige arbejdstagere, samtidig med at den erstatter dem, der udfører rutinearbejde.

Læs mere her, https://www.theverge.com/2023/6/7/23752261/wordpress-automattic-generative-ai-writing-tool-plug-in-jetpack 

og her, https://archive.ph/38h5o

To tyske forskere, Sophie Jentzsch og Kristian Kersting, har opdaget, at ChatGPTs viden om vittigheder er ret begrænset. Den gentager nemlig de samme 25 vittigheder igen og igen. 

De to forskere, tilknyttet Institute for Software Technology, German Aerospace Center (DLR) og Technical University Darmstadt, har udforsket humorindholdet i ChatGPT’s 3.5-version (ikke den nyere GPT-4-version) gennem en række eksperimenter med fokus på vittighedsgenerering, forklaring og opdagelse.

Tomatvittigheden

Flere mennesker har da også bemærket, at når de beder ChatGPT om en vittighed, vender den ofte tilbage med: “Hvorfor blev tomaten rød? Fordi den så salatdressingen.” Det er derfor ikke overraskende, at Jentzsch og Kersting fandt ud af, at “tomat”-vittigheden var GPT-3.5’s næstmest almindelige resultat. 

Selvom et lille antal af de genererede svar var unikke, ser det ud til, at ChatGPT primært skabte dem ved at blande elementer fra forskellige vittigheder, den allerede kender. Og forskerne fandt da også, at nogle af sprogmodellens originale kreationer slet ikke altid gav mening.

En grad af forståelse

Når den blev bedt om at forklare hver af de 25 mest almindelige vittigheder, gav ChatGPT primært gyldige forklaringer ifølge forskernes metode og indikerede en “forståelse” af stilistiske elementer som ordleg og dobbeltbetydninger. Dog havde den svært ved sekvenser, der ikke passede ind i de indlærte mønstre, og kunne ikke afgøre, hvornår en vittighed ikke var sjov. 

Generelt fandt Jentzsch og Kersting, at ChatGPT’s opdagelse af vittigheder blev kraftigt påvirket af tilstedeværelsen af vittighedens “overfladekarakteristika” som struktur, brug af ordleg eller ordspil, hvilket viser en vis grad af “forståelse” af humoristiske elementer.

Trods ChatGPT’s begrænsninger inden for vittighedsgenerering og -forklaring påpeger forskerne altså, at fokusset på indhold og betydning indikerer fremskridt mod en mere omfattende forskningsforståelse af humor i sprogmodeller.

Læs mere her, https://arstechnica.com/information-technology/2023/06/researchers-discover-that-chatgpt-prefers-repeating-25-jokes-over-and-over/?utm_source=tldrai 

Ifølge en rapport fra The Information overvejer OpenAI, selskabet bag ChatGPT, at skabe en markedsplads for AI-modeller. Denne AI ‘app store’ ville tillade virksomheder at købe og sælge tilpassede chatbots, der er skræddersyet til specifikke behov. Formålet er at gøre avancerede chatbots mere nyttige på tværs af industrier. Mens dette træk potentielt udfordrer eksisterende partnere, åbner det også muligheder for at nå ud til flere kunder.

Konkurrence og nye muligheder

OpenAIs rygtede markedsplads kan konkurrere med dets nuværende partnere som Salesforce og Microsoft, der driver deres egne butikker til salg af AI-chatbots, der er bygget på OpenAIs teknologi. Åbningen af ​​sin egen markedsplads giver også OpenAI mulighed for at distribuere sine værktøjer til mange flere kunder og få en fordel i forhold til rivaliserende AI-virksomheder som Anthropic og Cohere.

Dette træk fremhæver spændingerne, der kan opstå mellem teknologipartnere, når de bliver konkurrenter. Selvom OpenAI i øjeblikket er afhængig af virksomheder som Salesforce og Microsoft for at udvide sin rækkevidde, er startuppen måske klar til at sælge sine værktøjer direkte og holde på mere af fortjenesten.

Tidlig interesse 

Selv på konceptstadiet har OpenAIs foreslåede markedsplads fanget interessen fra to virksomheder – Aquant og Khan Academy. Aquant, der leverer software til at guide kunder gennem enhedsreparationer, tilpassede OpenAIs ChatGPT-chatbot ved hjælp af data fra kundesupportbilletter og medarbejderfeedback. Nu tilbyder Aquant denne tilpassede chatbot på Salesforce AppExchange og ServiceNow Store og overvejer en OpenAI-markedsplads for at nå endnu flere klienter.

Khan Academy, en non-profit-organisation inden for uddannelse, udviklede også sin egen version af ChatGPT kaldet Khanmigo, der fungerer som en AI-lærer for lærere og elever. Khan Academy finjusterede chatbotten ved hjælp af materiale fra deres testforberedelse og akademiske tilbud og tilføjede filtre for at forhindre snyd og sikre passende svar i klasseværelset.

Læs mere her: https://www.searchenginejournal.com/openai-considers-app-store-for-chatgpt/489796/#close 

OpenAIs udfordringer med regulering er langt fra overstået, da deres populære chatbot ChatGPT fortsat er under tilsyn fra europæiske reguleringsmyndigheder.

Tidligere på året blev ChatGPT effektivt forbudt i Italien på grund af påståede overtrædelser af EU’s databeskyttelsesregler. Selvom OpenAI foretog visse ændringer for at imødekomme bekymringerne fra den italienske databeskyttelsesmyndighed (GPDP), er der nu igangværende undersøgelser i Tyskland, Frankrig, Spanien og Canada. Disse reguleringsmæssige bekymringer fokuserer på emner som indsamling og brug af persondata, misinformation genereret af AI-modeller og ophavsretskrænkelser.

Strenge regler 

Den Generelle Databeskyttelsesforordning (GDPR) spiller en afgørende rolle i disse undersøgelser, da den fastsætter strenge regler for dataindsamling og beskyttelse af privatlivet. OpenAIs konkurrenter og samarbejdspartnere på AI-markedet vil også sandsynligvis blive underkastet lignende undersøgelser. Fremadrettet arbejder Den Europæiske Union på Artificial Intelligence Act (AIA) for at håndtere AI-specifikke spørgsmål og klassificere AI-systemer med høj risiko.

Regulatorernes bekymringer omfatter to hovedområder: hvor ChatGPT’s træningsdata kommer fra, og hvordan OpenAI leverer information til brugerne. ChatGPT bruger OpenAI’s store sprogmodeller (LLMs) som GPT-3.5 og GPT-4, der er trænet på store mængder menneskeproduceret tekst. Dette kan potentielt skabe store problemer i henhold til GDPR Loven, der trådte i kraft i 2018. GDPR-regler kræver, at virksomheder skal have udtrykkelig samtykke, før de indsamler personlige oplysninger, og de skal have en lovlig begrundelse for, hvorfor dataene indsamles. Desuden skal virksomheder være gennemsigtige om, hvordan dataene bruges og opbevares.

Selvom OpenAI formåede at løse problemerne med de italienske reguleringsmyndigheder, giver sagen et tidligt indblik i udfordringerne og forhandlingerne mellem reguleringsmyndigheder og AI-virksomheder. OpenAI har stadig konkrete mål at opfylde vedrørende aldersverifikation og forældresamtykke for mindreårige brugere. I sidste ende vil nye love og regler forme fremtidens landskab for AI-virksomheder og deres tjenester.

Læs hele artiklen her: https://www.theverge.com/2023/5/5/23709833/openai-chatgpt-gdpr-ai-regulation-europe-eu-italy