Workshop
Vibe-coding: Sådan bygger du hurtige MVP’er
I denne workshop dykker vi ned i mulighederne med no-code og low-code-værktøjer til at bygge AI-løsninger – hurtigt, sikkert og kreativt.
Vi starter med et overblik over, hvilke AI-værktøjer der findes i no-/low-code-landskabet, og hvordan du som udvikler, konsulent eller innovatør kan bruge dem til at prototype software.
Indhold i workshoppen:
• Introduktion til populære tools som Bolt.new, Lovable.dev, Leap.new og Cursor
• Diskussion: Hvordan håndterer man IT-sikkerhed og compliance, når man bygger med eksterne no-code tools?
• Live demo af, hvordan jeg selv bygger en AI-MVP – fra idé til funktionelt produkt
• Hands-on session: Deltagerne bygger deres egen løsning med low-code/no-code tools
• Mulighed for at samarbejde, få feedback og stille spørgsmål undervejs
💡 Bonus:
Inden workshoppen kan du stemme på, hvilken AI-løsning vi skal bygge sammen – eller indsende din egen idé:
https://lindbergaiworkshop.netlify.app
(Jeg går manuelt ind og accepterer idéer, inden de kommer ind på siden – så frygt ej, hvis din løsning ikke dukker op med det samme.)

Denne workshop giver dig hands-on erfaring med no-code og low-code AI-værktøjer, så du hurtigt kan udvikle og teste intelligente løsninger uden tung kodning.
Du får indsigt i de nyeste AI-tools, lærer at navigere IT-sikkerhed i eksterne løsninger og deltager i en praktisk session, hvor du selv bygger en AI-MVP.
Målgruppe
Udviklere, AI-nysgerrige, innovationsfolk, produktteams, startups, offentlige og private organisationer, der vil eksperimentere med AI-løsninger og få ideer hurtigt ud i verden.
Du får:
• Inspiration til at komme hurtigt fra idé til prototype
• Kendskab til moderne AI-tools uden krav om tung kodning
• Et bevidst forhold til sikkerhed og ansvarlig brug af AI i praksis

Mød din underviser
Anne Lindberg arbejder med generativ AI hos Region Midtjylland og driver sit eget konsulentfirma LindbergAI, hvor hun hjælper virksomheder med at komme hurtigt i gang med blandt andet AI-projekter. Derudover laver hun også AI billedgenerering og Machine Learning i sin konsulent virksomhed.
Alt det praktiske
– INCUBA Katrinebjerg,
Åbogade 15, 8200 Aarhus
– Materialer – Medbring [PC]
– Der er 30 pladser til denne session
– Vi sørger for mad, kaffe og god udsigt
– Tilmeldte til workshops vil få tilsendt særskilt mail om registrerering
