Taler

Thomas Fechtenburg AI DAY

Social

Hjemmeside

Virksomhed

Mieritz Advokatfirma ApS

Jesper Køppen Fenger-Mieritz

Indehaver, Advokat(H)

Biografi

Jesper Køppen Fenger-Mieritz er en nytænkende og forretningsdrevet advokat, der som ejer af Mieritz Advokatfirma arbejder målrettet med at redefinere advokatrollen. Med base i Køge og en juridisk baggrund fra Københavns Universitet, kombinerer Jesper juridisk ekspertise med dyb indsigt i erhvervslivet – som virksomhedsejer, iværksætter, leder og bestyrelsesformand.

Hans rådgivning dækker blandt andet entrepriseret, ansættelsesret, selskabsret og førelse af retssager. Jesper har et særligt fokus på at indgå som en strategisk sparringspartner, der forstår virksomhedens sjæl og ambitioner, og han arbejder aktivt for at skabe juridiske rammer, der understøtter vækst og værdiskabelse.

Han er kendt som en “disruptive lawyer”, der tilbyder advokatbistand på abonnement, og som gerne udfordrer det traditionelle syn på juraens rolle i forretning. Med flere egne virksomheder bag sig og som podcastvært og AI-entusiast, bringer Jesper et moderne og helhedsorienteret perspektiv til bordet – med et erklæret mål om ikke blot at overholde loven, men at udnytte den som strategisk løftestang.

Oplæg

AI i øjenhøjde – erfaringer fra en analog branche!

Hvordan kommer man i gang med AI, når man ikke er teknolog – men f.eks. advokat – og arbejder i en analog, reguleret virkelighed?

I dette oplæg deler jeg mine egne erfaringer med at tage AI i brug på en måde, der virker i praksis. Det handler ikke om store systemer eller forkromede løsninger, men om konkrete eksempler, værktøjer og refleksioner fra hverdagen i en branche, der ikke umiddelbart skriger digitalisering.

Jeg vil udfordre deltagerne – og måske deres forestillinger om, hvad AI er og kan. Jeg håber at skærpe deres nysgerrighed, åbne nye perspektiver og give dem lyst til selv at eksperimentere og tænke i nye retninger, uanset deres faglige baggrund.

Oplægget er for dem, der gerne vil forstå AI i øjenhøjde – og som er klar på at blive lidt provokeret undervejs.

Niveau
Begyndere
Let øvet

Målgruppe
Mit oplæg er for fagfolk og beslutningstagere, der er nysgerrige på AI – men som ikke nødvendigvis arbejder med teknologi til daglig.

Det henvender sig særligt til: ledere og mellemledere i traditionelle brancher rådgivere, konsulenter og vidensarbejdere (fx jurister, revisorer, HR, kommunikation) offentlige og private aktører, der vil forstå AI i en konkret og anvendelig kontekst Det er til dem, der har hørt om AI, men mangler overblikket og de første skridt – og som er klar til at få udfordret deres antagelser lidt undervejs.