Taler
Jacob Elton
Grundlægger LinkedInsider
Biografi
Jacob er grundlægger af LinkedInsider.dk og har undervist i LinkedIn i mere end 10 år. Han hjælper virksomheder og professionelle med at bruge platformen aktivt i deres salgsarbejde—ikke som en passiv profil, men som et strategisk værktøj til at skabe synlighed, relationer og forretning.
Med fokus på praksis og konkrete værktøjer gør Jacob det enkelt at komme i gang, selv for dem, der mangler tid, overskud eller idéer til indhold. Han arbejder med social selling, AI som hjælp til tekstudvikling og effektive metoder til at omsætte LinkedIn fra en digital tilstedeværelse til et reelt forretningsværktøj.
Titel på oplæg:
Hvordan AI kan spare dig tid og få dig i gang på LinkedIn
Oplæg
Du ved, at du burde være mere synlig på LinkedIn – men du mangler tid, overskud og kan ikke finde på ideerne til indhold. Og jo længere du venter, jo sværere bliver det at komme i gang.
Dette oplæg er til dig, der gerne vil bruge LinkedIn strategisk – både personligt, såvel som i virksomheden, men har brug for et skub og nogle smarte genveje. Med hjælp fra kunstig intelligens kan du producere relevant indhold, få idéer på få sekunder og opbygge en rutine, der faktisk holder – uden at det stjæler din arbejdsdag (medmindre du tillader det).
Du kan forvente at høre om:
- Konkrete AI-værktøjer til idéudvikling, skrivning og planlægning
- Eksempler på, hvordan AI kan hjælpe med at skrive opslag
- Tips til at lave din egen indholdsrutine med AI som hjælper
- Konkrete eksempler på hvordan andre har brugt AI
- Et nyt mindset omkring synlighed og vaner på LinkedIn
- Bedre overblik over, hvordan du udnytter platformens muligheder – med eller uden AI
- Du går hjem med viden og værktøjer, der kan hjælpe dig med at have en bevidst adfærd – og tænke mindre.
AI på LinkedIn handler ikke om at erstatte dig – men om at hjælpe dig i gang og spare tid.
PS. Vi anbefaler IKKE at du bruger LinkedIns egne AI-værktøjer – det kommer du også til at høre om!
Niveau
Begyndere
Let øvet
Målgruppe for oplægget
Marketing ansatte, direktører med salgs-mindset, business development folk


