Info til oplægsholdere (Skal læses)

Vigtigt: Obligatorisk præsentations session d. 08. oktober. Klokken 13:30-15:00. (Fællesmøde)

For at sikre høj kvalitet i vores oplæg afholder vi hvert år en fællessession med TED Talk-underviserne fra firmaet EPO. Sessionen finder virtuelt sted den 8. oktober kl. 13:00–15:00. Den efterfølgende uge vil der være mulighed for en personlig dry-run af dit materiale.

Vi har tidligere oplevet mindre god forberedelse, og da vores vigtigste produkt er dit oplæg, ønsker vi, at alle skal deltage i denne faste session. (Vi sender dig en mødeindkaldelse).

Hotel og speakers dinner

For at vi kan planlægge bedst muligt, vil du inden længe modtage en mail, med link til en formular, så vi kan se hvem der ønsker deltage i speakers dinner, og om du har brug for hotelovernatning dagen før AI DAY.

Dine fordele som oplægsholder (læs):

  • Du modtager en gratis billet til hele konferencen samt en ekstra gratis billet til en kollega/ven etc. (Kontakt: Nikolaj@nioba.dk)
  • Vi dækker dine transportomkostninger og dem der ønsker det, er der mulighed for overnatning på hotel tæt på konferencen, dagen før AI DAY.
  • Du vil blive inviteret til en Speakers Dinner aftenen før konferencen, hvilket giver en fantastisk mulighed for at netværke med andre oplægsholdere og nyde god mad i rolige omgivelser på en god restaurant i Århus C, tæt på konferencen og hotellet.
  • Din deltagelse giver en unik platform for at nå et publikum af AI-entusiaster, teknikere, beslutningstagere og andre professionelle. Vi arbejder på, at give dig den bedste eksponering under hele forløbet.
  • En evaluering af tilhørerne af din session er mulig lige efter afslutningen. Dine tilhører har mulighed for både at give en score og komme med en kommentar.
  • Vi offentliggør en Top 3 over de 3 bedste sessions på AI DAY 2025 (Og der er præmier involveret)
  • Det er forventet at dine slides bliver delt, efter at konferencen er overstået.
  • Uger før konferencen vil du blive indkaldt til et onlinemøde, hvor en præsentationscoach, giver råd og vejledning om din præsentation til AI DAY, ligesom der vil blive givet en masse praktisk information.

Vores forvetninger til dig

Vi arbejder på at skabe et “flagskib” i Danmark for AI, med en konference placeret i Aarhus. Målet er at lave et forum for danske AI virksomheder på alle niveauer, både små, mellem og store virksomheder. 

For at skabe det, har vi brug for din hjælp.

Vi forventer derfor at du som oplægsholder, hjælper os med at skabe opmærksomhed omkring konferencen. 

  • Du må derfor gerne dele oplysninger om, at du deltager som oplægsholder på sociale medier, LinkedIn, Facebook, X, etc. Vi tilsender dig et “oplægsholder-kit” med billeder og tekst. 
  • Du må meget gerne dele i nyhedsmails og på intranets, og hvor der ellers giver mening at sprede ordet. 
  • Du får tilsendt en rabatkode, som du kan bruge på kollegaer, partnere eller kunder, som du vil invitere med til AI DAY.

Praktiske detaljer

Din session tid er enten 30 eller 45 min. Til din præsentation vil der være mikrofon, projektor, clicker til slides osv. til din rådighed.
Vi forsøger at placere dit oplæg alt efter, hvor mange deltagere der tilmelder sig din session. Vær der præcis 20 minutter før og meld din ankomst ved sceneansvarlig. 

Din præsentation

For at kunne vores deltagere den bedst mulige oplevelse, vil vi bede om, at få din præsentation tilsendt 14 dage før konferencen. Her er der mulighed for individuel gennemgang og konstruktiv kritik, af de enkelte præsentationer, af en præsentationscoach fra EPO.

SPØRGSMÅL?

Skriv  til regin@nioba.dk eller nikolaj@nioba.dk.